Bøger / skønlitteratur / roman

Befriet


Beskrivelse


I Annes kamp for at forsørge familien i 1390'ernes Sverige kaster hun sig ud i handel med kobber til Konstantinopel sammen med den italienske købmand Leonardo. Vandvejen til Konstantinopel er imidlertidig ikke ufarlig, og Anne tages til fange af pirater.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2010

af

af

Rikke Bruun

d. 22. apr. 2010

Læsere af historiske romaner af den lettere slags vil blive underholdt af denne roman og de foregående 2 bind.

Dette er 3. og sidste bind af serien om Anne Persdotter og Sverige i slutningen af 1300-tallet. Anne er en ung stærk handelskvinde i et Sverige hvor danskere, tyskere og svenskere kæmper om magten. Hun er nu alene med 2 små børn og i kampen for overlevelse må hun efterlade børnene hos venner og rejse fra Stockholm og søge nye markeder. Hun møder den italienske købmand Leonardo, som hun indleder et forretningssamarbejde med. Dette ender ud i en farefuld rejse til Konstantinopel i et farvand fyldt med pirater - ikke mindst den frygtede Störtebeker, som kaprer Anne og Leonardos skib og tager Anne tilfange. Anne er en farverig kvinde, der manøvrerer i en mandsdomineret verden med list og østrogen. Personerne får ikke rigtig dybde, men til gengæld er der fart på historien, og spændingskurven holder på både historiens udvikling og ikke mindst Annes kærlighedsliv. Den historiske baggrund virker troværdig.

Bogen falder ind under gruppen af populærhistoriske romaner såsom Sandemos Sagaen om Isfolket.

Bogen er en historisk roman med en stærk kvindefigur i 1300-tallets Sverige. Spændingskurven og den historiske baggrund holder på trods af lidt svage personskildringer.