Film / fiktion / drama

Beginners


Beskrivelse


Da Oliver mister sin 80-årige far, møder han samtidig den unge Anna. Han har svært ved at leve forholdet ud, men har lært af sin far, der som 75-årig efter 44 års ægteskab sprang ud som bøsse, startede forfra og levede det ud i sine sidste 5 leveår.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2012

af

af

Frans Rasmussen

d. 16. mar. 2012

Et originalt familiedrama om et specielt far/søn-forhold, som alle kan lære noget af. Fra 15 år.

Samtidig med at Oliver mister sin far, den 80-årige kunsthistoriker Hal, forelsker han sig i den unge uforudsigelige skuespillerinde Anna. Men det fravær af kærlighed han husker hos sine egne forældre, gør ham tilbageholden med at kaste sig ud i et forpligtende forhold. Han husker tilbage på det særlige forhold, han sent udviklede til sin far. Da moderen dør efter 44 års ægteskab, står Hal som 75-årig frem og erklærer, at han altid har været bøsse, og nu vil leve det ud. Skønt han får konstateret kræft lever han det liv ud, han altid har drømt om, og selv om Oliver har svært ved at forholde sig til det, lærer han, at det aldrig er for sent at starte forfra.

Som debutfilmen "Thumbsucker" er Mike Mills' nye film et skævt og vedkommende drama, der tilmed er baseret på hans eget liv. Homoseksualitet, især hos ældre mænd, vises sjældent så direkte som her i amerikanske film, og den er således også et portræt af udviklingen af landets større accept af denne.

Men først og fremmest er den en menneskeklog og livsbekræftende film om et far/søn-forhold, der udvikler sig. Skildringen af Olivers angst for at gentage sine forældres fejltagelser og af hvordan han gennem filmens utallige flash backs påvirkes af sin fars nye ærlighed og mod på livet, står stærkt og engageret. Og så er filmens helt store trumfkort den 82-årige Christopher Plummer, som med stor udstråling og glimt i øjet spiller Hal.


Jyllands-posten

d. 30. juni 2011

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 30. juni 2011


Berlingske tidende

d. 1. juli 2011

af

af

Jacob Wendt Jensen

d. 1. juli 2011


Weekendavisen

d. 1. juli 2011

af

af

Bo Green Jensen

d. 1. juli 2011


Børsen

d. 30. juni 2011

af

af

Morten Dürr

d. 30. juni 2011