Bøger / faglitteratur

Begyndelsen : på tærsklen til en digital revolution


Beskrivelse


Topledere fra ti af Danmarks største virksomheder giver deres bud på digitale teknologier der vil forandre verden, digitaliseringens betydning for konkurrencen, samt hvordan Danmark ruster sig bedst muligt til en fremtid i forandring.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 21. maj 2014

Målgruppen er alle ledere og medarbejdere som interesserer sig for den digitale udvikling. Inspiration til opgaver fra og med handelsskoleniveau.

"You aintt́ seen nothing yet" med denne manende og tungt-drønende sangtitel fra Bachman-Turner Overdrives hit fra 1970'erne som tankevækkende citat giver 12 topledere fra 10 af Danmarks største virksomheder deres bud på den digitale revolution vi befinder os på tærsklen af. De kommer fra LEGO, KMD, Vestas, TDC, PFA Pension, McKinsey & Company, Dong Energy, Danske Bank, Arla Foods, Rambøll og Falck. Bogen er skrevet i samarbejde med Sune Aagaard. I bogen præsenteres 12 teknologier som toplederne velargumenterende tror vil forandre verden. Det er genteknologi, lagring af energi, avanceret robotteknologi, mobilt internet, "Internet of Things", automatisering af vidensarbejde, selvkørende biler, avanceret udvinding af olie og gas, "Skyen", avancerede nano-materialer, 3D printere og vedvarende energi. De spændende emner præsenteres i et mix af teori og cases fra de virksomheder bogens topleder arbejder for. Her er fx en case med "kundevenlig digitalisering i Falcks Vejservice", en case fra Danske Bank om telefonen som "fremtidens penge" og LEGO giver "Al magt til brugeren".

Andre bøger om den digitale revolution er fx Den nye digitale tidsalder og Grib fremtiden : spilleregler for det 21. århundrede.

Tankevækkende interessant bog om den digitale revolution i erhvervslivets perspektiv. Læsere især på større biblioteker.