Begyndelser til samtaler der ikke kan føres

Gribende erindringer, stemninger og øjeblikke fra barndommen. For læsere med interesse for interaktionen mennesker imellem og intense familiefortællinger.

Forfatter Claus Grymers forældre er for længst døde men det hindrer ikke forfatteren i, at lade samtalerne begynde. For her kan forfatteren beskrive barndomshjemmet i en præstegård på Mors, sit forhold til forældrene og deres virkelighed. "Jeg mindes ingen fotografier hvor far og jeg er sammen med mor mens hun ler. Jeg har heller ikke søgt efter nogen. Måske fordi jeg ikke vil bekræftes i at de ikke findes. Far og jeg talte sjældent om mor. Hvorfor? Frygtede vi for at blive yderligere belastet af den viden som vi anede at den anden havde, en viden at vi tog mere fra hende end vi gav hende? Gav vi hende overhovedet noget? I hvert fald ikke en hjertelig latter." Forfatteren fortsætter i sit livsforløb og gengiver en reflektion over datteren: "Men hvad kommer min fortid hende ved? Vi lever jo i hver sin verden. Ligesom jeg levede i en anden verden end mine forældres. Historien gentager sig: Generationerne er sammen uden at mødes.".

Dragende og følsomme fortællinger som også trækker læseren på en rejse i egen barndom. De mange erindringsglimt, som fortælles i et levende og nærende sprog, tjener til dybe refleksioner.

Af andre danske bøger som også fremkalder refleksioner over hverdagssituationer og den besværlige samtale findes: GongongNu tuder jeg igen og Nu tuder jeg igenAf andre danske bøger som også fremkalder refleksioner over hverdagssituationer og den besværlige samtale findes: Gongong og .

Læs hele vurderingen