Bekendelser

Selvbiografi af verdenslitteraturens største stemme, Lev Tolstoj. For interesserede i religiøse værker og dybe tanker om troen.

Lev Tolstoj (1828-1910) skriver om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en tro på Gud. Som ung forlader han den ortodokse kirkes troslære og bevæger sig ind i intellektuelle kredse hvor han møder nye ideer og søger svar i filosofi, religion og naturvidenskab, uden held. "Jeg gav afkald på livet i min omgangskreds i erkendelse af, at det ikke var noget liv, men blot noget, der lignede liv, og at den overflod, vi levede i, berøvede os muligheden for at forstå livet; for at forstå livet skulle jeg ikke forstå vores, de eksklusives, parasitternes liv, men det simple arbejdende folks liv, det folk, der skaber livet, og den mening, det tillægger det". Bogen indledes med forord af Anna Libak som bl.a. skriver, at livet i velfærdsstaten Danmark har en del til fælles med det liv som Tolstoj førte i det 19. århundrede.

Med mesterlig fortælleteknik fører Tolstoj sin læser rundt mellem forskellige stadier, uden at tabe hverken spændingen, tanken eller overblikket. Bogen bidrager med dybere kendskab til Tolstojs livsindstilling og troen som foreneren af praktisk arbejde og kristen etik. Tolstoj vil altid være aktuel og et etisk forbillede, især pga. sit sociale engagement.

Af andre biografier hvor stemmen bruger sine erfaringer fra egne kriser til en udvidet forståelse af sig selv og sin kristendom er Paradisskyggen.

Læs hele vurderingen