En lidt langstrakt, men ikke helt ueffen trivi, hvor plottet er lige i øjet. Kvinden Annas kommen til en forståelse med sit liv og sin fortid kædes sammen med genopbygningen af familiens italienske restaurant, der styres af kvindens moster. Handlingen foregår i USA, og omdrejningspunktet er familierestauranten, som har set bedre dage, og Anna redder ikke bare sig selv, men også restauranten. Annas bitterhed over faderens utroskab med hendes elskede moster, har styret hendes liv. Hendes heling som menneske sker sideløbende med opbygningen af restauranten og med hendes forelskelse i Mason, som også har sine sår at slikke. Alt i alt en god, omend sine steder lidt for langtrukken historie. En udmærket og redelig kvindetrivi i den øvre ende.