Bøger / skønlitteratur til børn

Bella står op


Beskrivelse


Billedbog. Bella skal lige nå at lave en masse ting, inden hun har tid til at tage i børnehave.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 1997

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 18. aug. 1997

Disse to små billedbøger om den ca. 3 årige Bella er starten på en ny serie for de 2 - 4 årige med serietitlen Bella-Ballade-bøgerne, og Bella er sandelig også en fræk ballademager. I Bella står op må hun lære at tale pænt for at få Nutella-madder, og det gør hun kun under protest. Herudover er handlingen kendt, idet Bella hele tiden lige skal lave noget andet først, inden hun er parat til at gå. Når Bella skal i bad, vil hun have oceaner af plastiklegetøj med, og da mor til sidst siger: "Nej, og dermed basta", tager Bella resolut den fyldte vandkande og hælder indholdet ud over din mors hoved. Bøgerne er opbygget ens. Alle højresider består af en farverig akvarel ridset op med sort kulstift, mens venstresiderne indeholder den lette tekst, som varierer i længde fra 3 til 10 linier pr. opslag. Bella er den absolut centrale person på alle billeder. Forældrene er ofte set bagfra eller er illustreret uden hoved, hvilket måske vil forvirre de aller-yngste læsere en smule. Bortset herfra er billederne gode og tydelige, og den rundhovedet og strithårede Bella kan for de 2 - 4 årige fungere i rollen som den, der tør gøre, hvad de selv drømmer om, ligesom Pippi Langstrømpe fungerer for de lidt større børn.