Spil / computerspil

Ben 10 - galactic racing


Beskrivelse


Racerspil. Så er det tid til et galaktisk racerløb. Vælg mellem Ben 10 og en lang række af hans interplanariske venner. Vælg en bil og ræs afsted på baner spredt ud over universets mange mærkelige planeter. Under løbet samler du powerups du kan bruge mod dine modstandere.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2011

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 23. nov. 2011

Xbox 360, PS3. Racerspil for fans med hang til tegnefilmen og universet omkring Ben 10. Et spil der er let at komme i gang med, men som også vil udfordre. PEGI er 3. Sproget er engelsk men det er underordnet, da det at køre ræs er det vigtige.

Ben 10 - galactic racing er et højtempo racerspil i bedste tegnefilmstil som man måske kender fra Cartoon Network-serien af samme navn. Man vælger en af de farverige figurer fra universet, sit køretøj og så af sted. Undervejs kan man samle powerups op, der giver adgang til diverse våben, der gør løbet surt for modstanderne. Banerne befinder sig på en lang række planeter fra serien, der hver har sine egenskaber og drabelige baner. Man har muligheden for at vælge en række forskellige spiltyper bl.a. en historie-del, men essentielt er alle spiltyper mere eller mindre ens. Dog skal der oftest vindes løb, for at låse op for næste afdeling/planet. Der er rig mulighed for multiplayer, hvor man kan spille 4 sammen ad gangen på samme skærm. Her er der også en del forskellige ræs-typer. Grafikken er ikke noget at råbe hurra for og lyden ligeså. Men til gengæld minder det en del om tegnefilmen.

At lave et racerspil på en populær serie er ikke noget nyt. Eksempler kunne fx være "Mario Kart"-serien og "Sonic racing".

Ben 10 - galactic racing er dømt til at være et hit for tegnefilmens målgruppe, de yngre spillere. Noget stort spil er det næppe, og ej heller en nødvendighed i spilsamlingen, men Ben 10-navnet på forsiden vil sikkert afstedkomme en del udlån.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2011

af

af

Ole Bisbjerg

d. 23. nov. 2011

Nintendo DS. Racerspil. Tegnefilmen om Ben 10 er meget populær på Cartoon Network (2005-). Ben 10 er en frisk rumdreng, der har evnen til at forvandle sig til hele 10 forskellige figurer. Der findes flere forskellige spil med Ben 10 i hovedrollen, men det er første gang, at han er i fokus for et racerspil. Meget lav sværhedsgrad. PEGI: 3 år. For børn og unge fra 5-12 år. Sprog: engelsk.

Ben 10 - galactic raving tilbyder racerløb i 12 forskellige baner og med 12 forskellige kørere (figurerne fra tegnefilmen). Man kan køre både som de gode og de onde. Man skal gennemføre de nemme baner, før de sværere bliver tilgængelige. Gameplay rummer bl.a "Time-trial" og "Grand-prix". Bilerne kan ikke skades eller ryge helt af banen. Det går over stok og sten indtil en af modkørerne kaster en mærkelig trylleformular efter en. Man skal huske at indsamle såkaldte "Power-ups" - ellers kan man ikke vinde. Grafikken er standard 2D Nintendo DS.

Ben 10 - galactic raving minder en hel del om "Mario Kart" til Nintendo DS. Den grundlæggende spilmekanik er ens.

Ben 10 - galactic raving er et traditionelt racerspil uden de store nyskabelser, men gameplay fungerer udmærket og spændingen er intakt. Fans af tegnefilmen vil elske at spille med og mod Ben 10 og hans sjove rumvenner.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2011

af

af

Kim U Kaulbach

d. 21. nov. 2011

Wii. Enhver dreng i alderen fra 5-10 år vil elske dette racerspil, der foregår i det populære Ben 10-univers, som mange kender fra Cartoon Network-serien. Det lægger dog en dæmper på fornøjelsen, at der indledende er megen engelske tale og en engelsk manual. PEGI er 3, der er heller intet skræmmende eller voldeligt, men de mindste vil have besvær med den ustabile styring, når der skal køres ræs i galaksen.

Spilleren kan køre rundt i et galaktisk grand prix i skikkelse af Ben 10 eller en af hans rumvæsen venner. Figurerne har alle deres særlige egenskab, som kan forbedre chancerne for at vinde på de mange baner, der findes på de fem forskellige planeter. Sværhedsgraden er høj i forhold til den aldersgruppe, de fleste fans af tv-serien består af. Ligeledes vil den vanskelige og ujævne styring nok tage modet fra de mindste. Spillet er ikke et imponerende produkt. Animationen er middelmådig, det samme gælder både lyd og grafik. Miljøerne er farvestrålende skrapt grønne, men flade og uden særlige detaljer.

Spillet kan sammenlignes med bl.a Madagascar kartz MySims - racing.

Der er action nok til mange timers spil på de 5 planeter, hvor de 25 baner foregår. De mindste spillere vil dog tabe interessen, da styringen er svær at kontrollere og banerne svære. Men trods de nævnte minusser vil alle fans af Ben 10- serien og drenge, fra 5-10 år, der er vilde med racerspil, elske at ræse rundt på banerne i galaksen, enten solo eller med op til 3 kammerater.