Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ben X : intet var alt, han sagde


Beskrivelse


Ben er 17 år, og autist. I skolen mobbes han, men på internettet i computerspillet "Lethal assault", har han succes, og kærligheden spirer da han på nettet møder Barbie. Ben lever nærmest i to parallelverdener, og hans succes i den ene verden, er med til at give ham løsningen på hans problem, i den anden verden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2012

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 28. sep. 2012

Det er en god, lettere barsk og væsentlig historie ikke bare om autisme, men også om mobning og rummelighed, for unge fra 13 år. Bogen kan bruges bredt; til læsning af interesse eller til læsning på klassen i folkeskolens overbygning.

På ganske få sider og i 19 overskuelige kapitler fortælles her historien om en ung 17-årig autist, Ben. Han går i skole, og kan godt følge med, men fungerer ikke godt socialt, og han mobbes konsekvent og hårhændet ydmygende af to skolekammerater. På nettet er han herre over liv og død i online spillet "Lethal assault". Han får på chatten kontakt med Barbie, og her spirer forståelsen og måske kærligheden. Barbie har en plan, som er svaret på Bens problem, han løser sit alvorlige sociale problem, ved at fingere et selvmord, og starte på en frisk. Det er en happy end. Troværdigheden kan man diskutere, men det fungerer litterært, og i forhold til at formidle og forstå historiens kerne. Teksten har fokus på Ben, og følger hans vinkel. Der er meget at drøfte eller fundere over i historien. Bogen kræver sikkert formidling, men kan formidle sig selv, hvis de rigtige læser den først. Der er en god bagsidetekst. Forfatter har også instrueret en film over bogen.

Litterært set er Ben i familie med Quasimodo og måske Frankenstein, men løsningen på det samme; udstødelse rent socialt, er jo, som omstændighederne, noget anderledes.

En fremragende bog, som måske kræver formidling, men den har meget at give, fx rum til eftertanke eller diskussion.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 25. okt. 2012

af

af

Helle Friis Mikkelsen

d. 25. okt. 2012