Bøger / faglitteratur til børn / rejseførere


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2001

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 1. aug. 2001

Bogen udgives i Gyldendals serie Storbytur og indledes med et stort afsnit om Berlins historie og indbyggere, hvorefter der følger en række guideafsnit. Efter en speciel vejledning med top 10 for unge og oplysninger om, hvordan man let og billigt kommer rundt i byen, gennemtrawles den på langs og tværs med afstikkere til Potsdam og en tur gennem det gamle Berlin. Derefter en museums-, festival- og shopping guide, og til sidst oplysninger om rejseplanlægning, litteraturliste, webguide og oversigt over en række rejsearrangører. Bogen er gennemillustreret med historiske og aktuelle fotos, stik og tegninger, ligesom der er en lang række faktabokse og kort. Den udgives i et handy format lige til at tage med på turen. Bogen er sprogligt og indholdsmæssigt lagt til rette for folkeskolens ældste elever, der skal planlægge en studietur til Berlin. De får en række gennemarbejdede informationer, der kan supplere de sædvanlige turistbrochurer samt en grundig og saglig historisk baggrund, hvilket er en forudsætning for at rejsen til nutidens Berlin kan give maksimalt udbytte.