Bøger / faglitteratur til børn


Beskrivelse


Introduktion til 36 af verdens mest populære og bedst kendte kunstmalere, deres liv og værker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juli 2012

af

af

Inge Lykke

d. 24. juli 2012

Til børn og unge fra 12 og op efter og til lærere i billedkunst og dansk. Kan bruges som frilæsningsbog og som opslagsbog.

Bogen fortæller om 36 berømte kunstmalere og en bred vifte af stilarter. Tidsmæssigt strækker bogen sig fra ca. 1300 til 1985. Hver maler vises på et dobbeltopslag, enkelte dog på et par sider mere. Alle præsenteres med et malet selvportræt, og der fortælles om deres opvækst, karriere og privatliv. Forneden er en krøllet tidslinje med vigtige årstal og små tegninger, hvor kunstnerens liv resumeres. Kunstnernes mest kendte billeder er vist på opslagene. Billeder og tekst fylder ca. lige meget. Desuden fortælles, hvornår stilarter som impressionisme, abstrakt kunst, kubisme, surrealisme og amerikansk popkultur opstår, og hvem der var idémændene bag. Bagerst en ordliste og sider hvor hvert enkelt billede beskrives med titel, dimensioner, årstal for tilblivelse, og hvor det udstilles.

I 2010 kom Berømte malerier fra samme forlag. Her beskrev man 35 berømte malerier. Layout og fortællemåde i den nye bog minder meget om den tidligere udgivelse, men nu tager man udgangspunkt i malerens liv. En del af billederne i de to bøger er de samme.

En lækker bog i et flot layout. Fin opslagsbog hvis man skal placere en kunstner tidsmæssigt og se hans (der er ingen kvindelige kunstnere nævnt i bogen) kunst i forhold til andre stilarter.