Det lykkedes ikke Tora at flygte. Nu må hun sidde i et rum for sig selv og spinde hør, indtil hun en dag kan spinde det hele i én tråd. Det er desværre Gertrud, der skal tjekke. Men ved Olegs hjælp og morfar, kong Ingvars, indblanding lykkes det. Fra 9 år.
Tre bøger i en ny fantasy-serie "Besærk" om pigen Tora, som må gennem en lang rejse for at lære sig selv at kende. Tora bor hos sin morfar, kong Ingvar. Hendes mor er død, og hun ved ikke, hvem hendes far er. Hun føler sig anderledes. Hun ligner ingen andre, og så har hun vildt mange kræfter. Når hun bliver vred, kan hun ikke styre sine kræfter, og det er et stort problem. Hun kommer ikke godt ud af det med sin tante og kusine Astrid. Men hun bliver ven med Oleg, som skal giftes med Astrid, når de bliver voksne. Bøgerne er gennemillustrerede med farvede tegninger. Der kan findes opgaver på forlagets hjemmeside. Bøgerne skal læses i rækkefølge.
En ny serie, som hurtig vil blive populær. Pakket ind i et godt fantasy-eventyr får forfatteren sat ord på, hvor svært det er at føle sig anderledes, og hvor svært det kan være ikke at kunne styre sin vrede og sine kræfter. Men fortællingen giver også mod på, at man kan lære det. Det vil rigtig mange børn, både drenge og piger, kunne genkende fra sig selv. Det er godt at læse fortællinger, hvor man kan spejle sig.
Læs om pigen Enya, der også føler sig anderledes i TroldtøsFruen eller om pigen Lia i FruenLæs om pigen Enya, der også føler sig anderledes i Troldtøs eller om pigen Lia i .