Bøger / skønlitteratur til børn / gys

Besat


Beskrivelse


Superflot og unik højtlæsningsbog, som inddrager oplæser og tilhører i en grotesk fortælling om en heks. Til højtlæsning fra 8 år.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2021

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 27. maj 2021

Superflot og unik højtlæsningsbog, som inddrager oplæser og tilhører i en grotesk fortælling om en heks. Til højtlæsning fra 8 år.

Fortællingen starter med et dobbeltopslag med en sprække i bogen. På næste opslag kravler en mystisk skabning ud, som viser sig at være en heks. Samtidig råber en stemme nede fra sprækken "Hun slipper væk. Vi må advare dem, der læser!" Heksen fortæller, at det er længe siden, hun har smagt kogt barn: "Jeg skal suge hver en knogle ren. Jeg skal slubre marv. Dine knogler. Din marv". Det viser sig, at heksen har taget magten over forfatteren og fået ham til at skrive historien, og oplæseren ender også med at blive besat. Forfatter er Dennis Gade Kofod og illustrator er Kristian Eskild Jensen.

Det er en eventyrlig, grotesk og fængslende historie, som samtidig er meget smukt illustreret. Uhyggen forstærkes af, at både oplæser og tilhører bliver en del af fortællingen. Illustrationerne er fantastiske, og der er stor variation i synsvinkler. På ét af dobbeltopslagene er zoomet helt ind på heksens ansigt, så man tydeligt ser alle detaljer i det vortefyldte ansigt. Bogen er ret stor, og de fleste illustrationer fylder et helt opslag. Hvis man som oplæser gradvist ændrer sin stemme og lader som om man bliver besat af heksen vil det være virkelig skræmmende. Bogen kan læses højt for børn fra 8 år, men den er ikke for sarte sjæle.

Fans af John Kenn Mortensens vidunderligt groteske bøger vil også synes om denne bog.


litteratursiden.dk

d. 18. juli 2021

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 18. juli 2021

Særdeles uhyggeligt billedbogseventyr er vanvittigt flot illustreret. Hvis man tror heksen fra ’Hans og Grethe’ eller den onde stedmor fra ’Snehvide’ er de værste i verden, er det fordi man ikke har ...


Politiken

d. 26. juli 2021

af

af

Steffen Larsen (f. 1943)

d. 26. juli 2021


Berlingske tidende

d. 1. juli 2021

af

af

Merete Reinholdt

d. 1. juli 2021


Børn & bøger

Årg. 74, nr. 7 (2021)

af

af

Eiler Jensen (f. 1946)

Årg. 74, nr. 7 (2021)