Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Beth


Beskrivelse


Beths mor er syg og dør. Beth føler sig meget alene og synes ikke, far forstår hvordan hun har det. Men så møder hun en engel, som også er en mor.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 1999

af

af

Ulla Harne

d. 20. sep. 1999

Beth er ca. seks år og lever et almindeligt liv med far, mor og børnehave, indtil mor bliver syg og dør. Så forandres alting, og kun langsomt forstår hun, hvad hendes tab indebærer og lærer at leve med det. Hun føler sig konstant misforstået og må flere gange finde ud af tingene på sin egen måde, en måde der ofte gør de voksne meget urolige og ulykkelige. Bogen er udelukkende set fra Beths side, og det er både dens store styrke og dens svaghed. Beths følelser er intenst beskrevet, vi føler med hende og undrer os over de velmenende voksne, som ikke fatter spor. Dermed bliver bogen næsten for stærk en oplevelse for børn, der måtte være i samme situation. Voksne vil derimod kunne nyde den og også lære noget om i hvert fald nogle børns følelser. Bogen er meget velskrevet, og de flotte lidt grove sort/hvide illustrationer understreger stemningen fantastisk. Bogen kan læses op for børn fra ca. 6-7 år og et godt stykke op, men de voksne skal have læst den selv, før de eventuelt læser den op for et mindre barn, der også har mistet. Flot bog, hvor papiret dog er for tyndt til de meget sorte billeder, som skinner igennem siderne.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 1999

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 20. sep. 1999

Beths mor dør, og Beth skal vænne sig til et liv sammen med sin far alene. Det er svært at forstå, især når man er 5-6 år. Det bliver ikke lettere af at hverken personalet i børnehaven eller psykologen udviser den helt store forståelse for Beth og hendes situation. Far er først mest ked af det. Siden bliver han glad for englen, der flytter ind ved siden af. Men hun har en datter, der er jævnaldrende med Beth. Det skaber jalousi. Og hvad med skolen? Hvordan klare alle disse problemer? Maria Helleberg har forsøgt at skildre virkeligheden og verden set fra Beths synsvinkel. Det slipper hun faktisk godt fra. Det bliver en indfølt og levende skildring af et pigesind, der har sit at slås med. Hvor der helt ned i detaljen bliver plads til nuancerne, så både de rørende, de irriterende og de smukke sider kommer ind i portrættet. Jeg har svært ved at definere en målgruppe. Voksne – især forældre med små børn eller dem, der arbejder med små børn – vil kunne få glæde af bogen, men jeg har svært at se den i sammenhængen mellem skolebibliotek og elever. De meget grove, skitseagtige sort/hvide illustrationer understreger voksenpræget.


Børn & bøger

Årg. 52, nr. 8 (1999)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 52, nr. 8 (1999)


Berlingske tidende

d. 8. jan. 2000

af

af

Eva Glistrup

d. 8. jan. 2000