Den fundamentale problemstilling i betjeningsdesign er for designeren at formgive et givent apparat - mobiltelefon, video etc. - så det bedst muligt understøtter brugerens gøremål. Bogen er en beskrivelse af denne proces fra spæd idé til færdig løsning. Den er baseret på forfatterens Ph.D.projekt fra DTU, men den teoretiske forskning præsenteres her på en praktisk anvendelig måde i et alment tilgængeligt sprog. Logisk opbygget og illustreret med humoristiske tegninger giver bogen et klart billede af en række analysemodeller og strategier, som sætter brugeren i centrum. Der afsluttes med ordliste, kommenteret litteraturliste og stikordsregister. Man får som bruger et interessant indblik i, hvordan designprocessen kan - og bør - være, men bogen er mest af interesse for dem, den er skrevet til; nemlig fagfolk i apparatproducerende virksomheder.