Bøger / skønlitteratur / romaner

Betroelsen


Beskrivelse


Da Malis søster Margrethe finder tilbage til sin elskede, ønsker Mali at være lykkelig på hendes vegne. Samtidig bliver Malis egen ulykke endnu tydeligere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2020

af

af

Maria Sjøblom

d. 3. dec. 2020

Mali lever i et ægteskab bygget på en løgn, som ingen nogensinde må finde ud af. Nu er hendes søster, Margrethe, også kommet i ulykke efter en lidenskabelig nat med den charmerende Bengt. 3. del af serien "Arvesynd". For voksne kvinder, som kan lide historiske romaner.

Den norske serie "Arvesynd" foregår på landet fra 1910, hvor der både var stor armod og en hel anden opfattelse af kvinders rettigheder, end vi kender i dag. Mali er en stærk kvinde, men de daglige voldtægter i sovekammeret og ydmygelserne fra den strenge svigermor er hård kost for hende. Alligevel formår hun at bevare sin stolthed og også indimellem at tale for andre kvinder i samme situation. Malis ene nat sammen med den smukke roma Jo skænker hende både sit livs lykke og en livslang forbandelse. Serien bør læses i rækkefølge.

På trods af de noget ugebladsagtige forsider skaber norske Anne-Lise Boge en fin historisk fortælling om livet på landet i starten af det 20. århundrede. Der er ikke mange nuancer, men til gengæld er der masser af historisk viden og ikke mindst en stærk kvindelig hovedperson.

Nyd også Anne Karin Elstads Tori.