Bøger / skønlitteratur til børn

Betty bestemmer det hele


Beskrivelse


Billedbog. Det er tid til aftensmad, men Betty har ikke tid, fordi hun lige leger så godt. Hvem skal forresten bestemme hvor meget Betty skal spise og hvad? Nogle gange er det bare rart at bestemme sammen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2011

af

af

Pia Petersen

d. 10. aug. 2011

To superfine billedbøger til de små piger og deres forældre. Format (20,5 x 20,5 cm), farver og udtryk inviterer til at blive taget med hjem og læst.

Forfatter og illustrator har tidligere arbejdet sammen om Nelson & juleevangeliet. I bøgerne om Betty er der noget for både børn og voksne, og tekst og illustrationer går op i en højere enhed. I Betty husker alt muligt har Betty glemt sine vanter i børnehaven, og far siger, at hun altid glemmer noget. Derefter kører et spil mellem far og datter om, hvem der kan huske hvad, og vi bliver mindet om, hvad det egentlig er, der er vigtigt at huske. Betty bestemmer det hele handler om, hvem der bestemmer og hvornår. Betty er prinsesse eller dronning i et fantasiland og bestemmer det hele. Men i køkkenet er det far, der bestemmer når der skal spises. Til slut bestemmer de begge to og falder i søvn på sofaen. Der er mange genkendelige situationer og billeder i bøgerne, der også kan tales om og give dybde til historierne.

Serien om Betty minder mig om Tony Ross' serie om Den lille prinsesse på den måde, at hun nogen gange kan og vil selv og andre gange bare er en lille pige, der har brug for en voksen. En billedbog om at huske kan være Pigen der huskede det hele og i Så er det godnat, mor! er det barnet der for en gangs skyld får lov til at bestemme.

To supercharmerende billedbøger om Betty, hvor både børn og voksne bliver godt underholdt. De vil blive et sikkert hit og brugt, til de ikke kan hænge sammen mere.


Jyllands-posten

d. 1. okt. 2011

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 1. okt. 2011