Bøger / skønlitteratur til børn

Betty elsker mor


Beskrivelse


Billedbog. Betty er syg og kan ikke komme i børnehave. Hun er ikke vild med, at det er mor, der bliver hjemme hos hende. Det plejer at være far, så ved mor overhovedet, hvordan man plejer en syg Betty?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 16. apr. 2014

Charmetrolden Betty er på spil igen i billedbog nummer syv om hende. Bogen egner sig rigtig godt til børn - nok især piger - fra 3 til 5 år. Forside og bagside er som sædvanlig lækker og indbydende.

Winding og Bregnhøi passer bare godt sammen. Serien om Betty fortsætter her med en syg Betty. Hun er varm i hovedet, og ingenting er, som det plejer at være sådan en fredag. Mens mor og far hugger om, hvem der skal blive hjemme, drømmer Betty om, at far serverer jordbæris og ser film med hende. Men det bliver mor, der skal passe hende, hvilket Betty er utilfreds med i starten. Mor ved jo slet ikke, hvordan far plejer at gøre. Mor viser sig også at være syg, så de tager begge en lur og hygger med film og pandekager bagefter. Mor falder i søvn igen, og Betty passer godt på mor. En sød historie om at passe på hinanden, når man ikke har det så godt. Det er ikke en historie, man analyserer meget ud af, men den fungerer fint til en hurtig hyggestund. Tekst og billede passer perfekt sammen. Jeg er vild med Bregnhøis tegninger af miljøet i en typisk moderne familie. Både børn og voksne vil trække på smilebåndet.

Bøgerne om Betty minder om fx Kirsteins bøger om Poul og far, der har samme humor og friskhed over sig. I Aakesons Vitello passer mor plejer Vitello også sin syge mor, men kommer ufrivilligt til at lave en masse ballade i forsøget på at være god ved hende.

En syg Betty er også sød, så man kan roligt købe bog nummer syv til samlingen.