Langdigt om en kvindes bevægelse væk fra en mand og en fastlåst rolle for at nå hjem til sig selv. Til læsere af kraftfulde langdigte.
En mand bliver forladt og et ham skiftes i Signe Høirup Wille-Jørgensens langdigt, som er en flydende fortælling om en kvindes gradvise udvikling: "hvorfor forlod jeg ham ikke meget tidligere / jeg ved det ikke endnu / jeg går nu / jeg tænker bevægelsen højt og aner ikke / det er starten på bevægelsen væk / alle kvinders historie". Digtet er fuld af gentagende billeder og rituelle handlinger, blod og sukkerlage, hænder der rører, fjerner ukrudt og yder omsorg for børnene - og en følelse af klaustrofobi og fangenskab i relationen til hjemmet og manden. Signe Høirup Wille-Jørgensen, også kendt som Jomi, er kendt som musiker og komponist og debuterede i 2018 som forfatter med Priktegning over et år.
Et umiskendeligt musikalsk og sanseligt værk, der bærer præg af forfatterens andet virke. Digtet har karakter af besværgelse, og indhold og form hænger virkelig godt sammen. Det kunne sagtens bære en fysisk performance. Men det skal også helst læses i sin helhed.
Christel Wiinblads Deep purple er også messende og rituelt.