Bøger / faglitteratur / undervisningsvejledninger

Bevidste sproglige erfaringer på mellemtrinnet


Beskrivelse


En indføring i dansk grammatik som en integreret dimension i danskfaget på mellemtrinnet. Med konkrete bud på hvordan man underviser i og med grammatik ud fra elevernes sproglige erfaringer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2009

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 28. maj 2009

Målgruppen er lærerstuderende på dansk, 1. år, men bogen kan især for grammatikdelens vedkommende også anvendes i gymnasiet og af undervisere i bred forstand. Bogen fokuserer på mellemtrinnet (4.-6. klasse), hvor teksteksemplerne er hentet fra.

To kapitler beskriver teoretiske overvejelser og relaterer sig til mål, formål og metoder i grammatikundervisningen samt præsenterer den australske genrepædagogik, der bygger på den sprogteoretiske retning, der kaldes systemisk funktionel lingvistik, et alternativ til den procesorienterede skrivepædagogik. De øvrige kapitler beskæftiger sig med arbejdet med: grammatik gennem genrer, sætningsled, sætningsstrukturer, retstavning og endelig med tegnsætning. Bogen er velstruktureret med gode diagrammer, skemaer og teksteksempler. Teksten er ikke svær at læse, og der er mange bud på, hvordan man som underviser kan styrke elevkompetencen. Der er en fyldig litteraturliste, et fra-latin-til-dansk-indeks samt et kort indeks.

Bogen falder fint i tråd med to andre udgivelser fra i år, Skriv løs - slet og ret for gymnasiet, som fokuserer meget på skriveprocessen samt Skriftens veje for lærere og lærerstuderende, som dækker bredt. Tilsammen beskriver de tre bøger progressionen i undervisningen fra 0.-12. skoleår. Der vil senere udkomme bøger, der fokuserer på hhv. begynder- og mellemtrin samt mellem- og sluttrin.

En god, velstruktureret bog, som præsenterer et alternativ til den gængse, procesorienterede skrivning, men også en god og overskuelig grammatik med analyser og arbejdsforslag.


Folkeskolen

Årg. 126, nr. 18 (2009)

af

af

Karen Porsborg Nielsen

Årg. 126, nr. 18 (2009)