Den ungarsk-schweiziske forfatterinde Agota Kristof, der skriver på fransk, vakte international opmærksomhed med sin debutroman Det store stilehefte, som kom på dansk i 1987. Den berettede omto tvillingebrødres kamp for at overleve i en verden af krig og ondskab. Her i 2. del er krigen ophørt, og den ene bror er flygtet over grænsen, mens den anden, Lukas er blevet tilbage i landsbyen.Bogen er hans optegnelser om den trøstesløse tilværelse, som former menneskene under et totalitært regime, et bevis på at det er sådan. Handlingen er meget enkel, og et referat siger ikke noget ombogen, men der er en utrolig kraft bagved ordene. Det er en form for realisme, der er drevet så langt ud, at den næsten er uvirkelig. Man kan læse bogen som en enkel fabel om individet i en verdenuden håb, en tilstandsbeskrivelse, men Kristofs artistiske og symbolladede sprog giver mange fortolkningsmuligheder. De to romaner kan udmærket læses hver for sig, men har man læst den ene, vil menuvilkårligtkaste sig over den anden.