Beyondless

"Best New Music" - "On Beyondless, Iceage reach for grandeur with more tenacity and suspending energy than ever ... Iggy Pop also once called Iceage the only current punk band "that sounds really dangerous." But where danger is concerned, Iceage's earlier iteration pales in comparison to the daring of Beyondless. What is truly dangerous is to put your work on the line and take legitimate, consequential risks-which become an invitation to risk, and to possibility, and aliveness, for anyone who cares to listen".

Læs anmeldelse

"Iceages fjerde album synes at være dyppet i en fremkaldervæske, der har klaret deres furiøse lyd op. Udtrykket er mindre sønderflængende og mere varmblodigt, hvilket går hånd i hånd med en mere tilgængelig sangskrivning, der løftes af smukke symfoniske arrangementer. Albummet understøtter atter deres status som et af vor tids mest unikke rockbands".

Læs anmeldelse

"After two albums of exhilarating, if slightly derivative, post-punk-influenced hardcore, Copenhagen's Iceage threw a curveball with 2014's Plowing Into the Field of Love. Taking their cues from the Bad Seeds rather than Black Flag, they slowed down and expanded their palette with hints of blues and folk, but were hamstrung by a lack of anything resembling a tune. Beyondless builds on Plowing's change of direction, with far more satisfying results ... It's by no means a comfortable listen, but it is their most intriguing and fully rounded album to date".

Læs anmeldelse

"Der er sket lidt, siden det purunge Iceage i 2011 væltede scenen med den iltre og ildevarslende punkeksplosion 'New Brigade' ... Vi havde haft Sods og Sort Sol, nu havde vi Iceage, der havde en rygrad af proto- og postpunk, men også tog traditionen et andet og ekstatisk sted hen ... Siden har københavnerkvartetten turneret verden rundt, mens de har det med at gå underligt under radaren herhjemme. Vi taler altså om årtiets utvivlsomt mest banebrydende danske rockband, der også af international musikpresse igen og igen er blevet rost til de sorteste skyer, mens Elias Rønnenfelt bliver stående som frelserlignende punkromantisk efternøler ... 'Beyondless', der også har strygere, klaver og hornsektioner, [viser at] (...) Iceage er, som de altid har været, og de er helt noget andet. De lykkes med hvad som helst ... Med indfald af klassisk og fri jazz blandet med årtiers mytologier og rockhallucinationer står også genrernes grænser for fald. Det er der noget både forløsendeogangstpræget over, noget både mere tilbageholdende og storladent, end vi tidligere har hørt".

"På det nye opus sigter Iceage på befriende facon højt efter et unikt musiksprog ...Og det meste ved aktionen lykkes. Det er således fra begyndelse til slutning uomtvisteligt spændende at opleve, hvordan det danske slæng tør kaste sig ud i en nævekamp med konventionerne for, hvordan elementer af punk, rock, country, soul og jazz kan svejses sammen. Iceage holder sig konsekvent fra den ligefremme motorvej. I stedet insisterer bandet på slingrevals i kuperet terræn i bestræbelserne på at nå målet med at kreere nogle numre, der ustandseligt får ens hud- og hårklædte skelet til at rasle lystigt. Koryfæer som Velvet Underground, Iggy Pop og The Cure huserer som blege, lystige spøgelser. Iceage nøjes dog ikke med at kopiere, men bygger med tilføjelsen af blæsere og strygere ovenpå - eller ved siden af. Det giver sang efter sang helt egen skikkelse. Og helhedsindtrykket styrkes kun yderligere af Rønnenfelts i den bedste betydning fulderikagtige sangforedrag".