Bøger / faglitteratur / bibelfortolkninger

Bibelen har ordet


Beskrivelse


Interview med Johannes Møllehave af Synne Garff.

Johannes Møllehave udlægger i samtale med Synne Garff udvalgte bibelske tekster og temaer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2009

af

af

Hans Michelsen

d. 31. aug. 2009

Bogen henvender sig til den nysgerrige læser, der uden store forudsætninger ønsker at blive klogere på de gamle bibelske tekster - og på sig selv.

22 tekster fra Bibelen gengives og danner udgangspunkt for en samtale mellem Johannes Møllehave og Synne Garff, hvor sidstnævnte formidler indholdet til illustrationer af Nikoline Werdelin. Der er tale om fortolkninger i et almindeligt, velskrevet sprog og læseren får undervejs små realkommentarer og nyttige oplysninger. Møllehave øser af sin store viden og sin evne til begejstret at formidle det kristne budskab. Synne Garff er forfatter og journalist og Johannes Møllehave er præst.

Synne Garff har på fornem vis genfortalt Bibelen for mindre børn De mindstes Bibel, 2007. Johannes Møllehave har i sit store forfatterskab bl.a. udgivet Alle børns bibel, 2009 og prædikensamlingen Det skal råbes fra tagene, 2007.

Dette er ikke en bibelhistorie, men en god læseoplevelse med dygtig formidling af udvalgte bibelske tekster skrevet i et sprog, som alle kan læse. Bogens idé med at komme bag om ordene opfyldes til fulde. Det sker med Møllehaves ord formidlet af Garff, og man genkender Møllehaves eruptive talestil. Det er spændende og god læsning, der dog ikke bringer meget nyt i forhold til tidligere udgivelser. Desværre er bibelteksterne trykt på grågrønt papir, der ikke letter læsningen. Werdelins illustrationer fanger til gengæld teksten meget flot, og de er en gevinst for bogen. Det er dygtig formidling af de bibelske tekster.


Kristeligt dagblad

d. 27. aug. 2009

af

af

Birgitte Stoklund Larsen

d. 27. aug. 2009


Præsteforeningens blad

Årg. 100, nr. 4 (2010)

af

af

Kirsten Lundager

Årg. 100, nr. 4 (2010)