Spil / computerspil

Bibi & Tina - adventures with horses


Beskrivelse


Simulationsspil. Tag rollen som Bibi eller Tina og hop på hesten, hvor du skal redde hesten Socks fra den onde Crabman ved at vinde det store Falkenberg-løb. Plej din hest ved at strigle den og rense hove.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2020

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 25. maj 2020

Stig op på hesten i rollen som Bibi eller Tina og red hesten Socks fra den onde Crabman ved at vinde det store Falkenberg-løb. Fra 5 år.

Dette tyske koncept udkom i 1980'erne som høre-spil og handler om den gode heks Bibi Blocksberg. I mission-mode skal Bibi og Tina vinde det store Falkenberg-løb for at redde hesten Socks fra den onde Crabman, men først skal de gøre sig klar til løbet ved at gennemføre forskellige ridediscipliner omkring gården Martinshof og Falkenberg Slot. I training-mode skal man blandt andet ride på tid. I riding out-mode kan man frit ride rundt og opdage hemmeligheder, som udløser rewards. Endelig er der en del, hvor man skal pleje hesten, herunder fodring og strigling. Der er i alt 17 missioner med forskellige rideudfrodringer i spillet, og man kan frit vælge om man vil ride som Bibi eller som Tina. Sprog: engelsk.

Jeg er ikke den store ride-ekspert, men jeg synes ikke at dette spil rigtigt fænger. Spillet starter med en forvirrende trailer til en spillefilm med figurerne, men sammenhængen med spillet er uklar. Ucharmerende er det ord som jeg tænker på omkring spillets grafiske udtryk og gameplay. Det er et spil, som ligger tæt på den minimum-standard vi som aftagere kan forvente på platformen. Hvis jeg skal sige noget pænt om spillet, er det at kontrollerne er enkle og lette at lære. PEGI: 3. Kan spilles af børn fra 5 år.

Værd at nævne er Windstorm - Ari's arrival (Nintendo Switch), som findes til både PS4 og Switch. Kvaliteten her ligger i den bedste ende af skalaen.