Musik / rock

Big inner


Anmeldelser (6)


Gaffa [online]

d. 23. jan. 2013

af

af

Finn P. Madsen

d. 23. jan. 2013

"Matthew E. White lyder på sin ekstremt gennemførte debut som om, han har været i the game i årtier. Big Inner er intet ringere end et et rent overflødighedshorn af glohed soul, stax og delikate jazzfinesser smeltet sammen et godt øre for iørefaldende lounge-pop ... En fuldstændig overrumplende debut, der har ordet særklasse skrevet ud over sig".


Jyllands-posten

d. 25. feb. 2013

af

af

Peter Schollert

d. 25. feb. 2013

"Arrangementerne og produktionerne bliver ikke meget bedre. Desværre har hovedpersonen Matthew E.White ikke de vokale kræfter, som skal til for at fuldføre missionen. Hans skrøbelige sangforedrag giver numrene personlighed. Men musikken kalder på en sanger, som stiller med kræfter og variationer. Det kan han ikke. Han formår især det introverte, og han gør det i slowmotion".


Politiken

d. 30. jan. 2013

af

af

Simon Lund

d. 30. jan. 2013

"Ud af det blå kommer Matthew E. White. Han kommer ikke snigende med spartanske guitarsange fra skovhytten eller hjemmelavet sovekammerelectronica. White kommer med et kavaleri af et stort orkester, en pladeselskabsvision og bjergtagende gospel-rock, der hiver armene i vejret ... Alle syv sange er støbt ind i deres egen organiske helhed, der undslår sig fastlåsende mærkater ved at lade nye stilarter hele tiden overlappe sangskrivningen. Det minder nok om andre tider, men er mest hævet over tid og sted".


Berlingske tidende

d. 8. feb. 2013

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 8. feb. 2013

"Matthew E. White imponerer stort med sit overdådige og dybt besjælede debutalbum ... Sjælfuld og overdådigt orkestreret americana undfanget i krydsfeltet mellem soul, funk, jazz og gospel".


Information

d. 18. feb. 2013

af

af

Klaus Lynggaard

d. 18. feb. 2013

"Det er en både lækker og fortættet, men også vidtløftig udgivelse, der klart transcenderer sit udgangspunkt som reklamefolder for Whites studie/ selskab og i stedet ubesværet og vindende manifesterer sig som et fuldt udvokset kunstværk. En helvedes god måde at tage hul på en ny musiksæson på, må jeg sige".


Weekendavisen

d. 1. mar. 2013

af

af

Per Reinholdt Nielsen

d. 1. mar. 2013

"Sangene hviler smukt i sig selv. Trods brug af både blæsere, kor og strygere er der masser af ro og rum i lyden, og Matthew E. Whites tekster om tro, tvivl, liv og død er sunget og skrevet reflekterende frem for missionerende og med et stort og varmt nærvær i stemmen. Musikkens underliggende og rullende sydstatsswing og rige musikalitet vækker gode minder om så forskellige navne som Randy Newman, Dr. John og Lambchop".