Bøger / faglitteratur / vejledninger

Bikiniklar med 5:2 : tab dig 5 kilo på 4 uger


Beskrivelse


4 ugers kostplan med 80 slankeopskrifter og 40 opskrifter på 200 kalorier, der knytter sig 5:2 kuren, hvor man spiser som man plejer 5 dage om ugen og faster let 2 dage om ugen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2014

af

af

Stine Grabas

d. 2. maj 2014

Så er der endnu en bog om den populære 5:2 kur og denne henvender sig til dem, der ønsker at tabe sig lidt ekstra. Bogen følger 5:2 kuren, men med yderligere slankende opskrifter.

Bogen er delt ind i slankeopskrifter til morgenmad, frokost og aftensmad og yderligere inddelt efter rettens kalorieindhold. Anden del af bogen indeholder fasteopskrifterne, som er inddelt ligesom første del. Efter opskriftdelen findes en komplet kostplan over de 28 dage, samt kalorietabel og et register. Opskrifterne er lette og overskuelige, men uden ledsagende billeder, så man skal bruge bogen som guideline og ikke som inspirationsbog. Opskrifterne er tidligere udgivet i diverse bøger, fx Gitte Rasmussens egen Den letteste vej til 5:2 kuren. Formatet er lille; passer lige til en mindre dametaske.

Foruden den førnævnte bog Den letteste vej til 5:2 kuren af Rasmussen findes 5:2 kuren af Mosley et al. Ellers kan man kaste sig over den ligeså populære slankekur "low carb".

Slankebog om den populære 5:2 kur med ekstra slankende opskrifter. Let og overskuelig bog, som kan supplere de allerede eksisterende bøger på markedet. Man skal nok indstille sig på at være konstant sulten i de 28 dage, hvis man vælger denne kur. Efterspørgsel skal den nok få meget af.