Billedet forestiller : digte

Hvad enten Jørgen Leth udtrykker sig som filmskaber eller som her lyriker er det den visuelle tilgang til virkeligheden, den omhyggelige beskrivelse og registrering af tingene, som er altdominerende. Som et kamera-øje, eller en etnograf, stiller han sig i disse nye digte op over for tingene, noterer sig deres indbyrdes placering og den mulige relation mellem dem, vel vidende at det ikke er den endegyldige sandhed om virkeligheden der udsiges, men den tilfældige vinkel eller detalje der lige nu stilles skarpt på. Tingene forskyder sig – kommer ud af fokus: "Det løber over, forandres hvert sekund,/ markeres af en serie minimale bevægelser" som det hedder i et af samlingens digte med den fælles undertitel "Solnedgang" og som i koncentrat indeholder JL's virkelighedssyn og poetik. Samlingen, der falder i tre afsnit, rummer digte der geografisk rækker fra det nære til det fjerne og eksotiske. Ofte minimalistiske i deres fastholdelse af et landskab, et rum eller en person og altid set gennem den særlige optik eller beskæring som det enkelte digt afstikker. Sagligheden og nøgternheden til trods rummer disse digte en fascinerende dobbelthed. Nok holder de sig til tingenes overflader, men rummer også en mytisk dimension når det koncentrerede blik glimtvis lader en bagvedliggende betydning eller sammenhæng træde frem: "Jeg tænkte at når jeg bliver ved med at se på det/ så kommer det der er indeni tydeligt frem".

Læs hele vurderingen