Stjernfelt og Tøjner er begge dagbladskritikere ved hhv. Information og Weekendavisen. Deres bog er en kunstbog med udsyn til andre kulturelle foreteelser. Målet er at kortlægge og debattere(nogle af) de strømninger, der er blevet til Firserne, postmodernismen, de vilde malere. Men bogen behandler billedkunsten fyldigst, der er afsnit om omtrent hele generationen, der var med i demarkante udstillinger "Kniven på hovedet" og "Gud og grammatik" m.v. De bliver gennemgået ret grundigt med afsæt bl.a. i de mange udmærkede reproduktioner af værker. Det er nok rigtigt, som forf.hævder, at mange stadig ser 'de nye vilde' som blot ny-ekspressionister, og at det er forkert, bliver der argumenteret godt for: den nye firser-generation har deres udgangspunkt i konceptkunsten.Billedanalyser og ræsonnerende baggrundsartikler er skrevet på et rimeligt højt fagligt niveau, så bogen henvender sig først og fremmest til fagfolk og meget interesserede. På den anden side erbogen den første storesamlede fremstilling af tendenserne. Den er noget drilagtig og provokerende og ikke helt uden problemer. Fremtræder flot.