Spil / computerspil

Bioshock 2


Beskrivelse


Shooter. Action-adventurespil. Efterfølgeren til 2K's præmierede Bioshock finder som forgængeren sted i den faldefærdige undervandsverden Rapture, men 10 år efter. Historien videreføres fra originalen men spilleren har her kontrollen over en "Big Daddy" på jagt efter sin "Little Sister". Derved er rollerne byttet om da netop disse figurer fungerede som fjender i etteren.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. feb. 2010

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 22. feb. 2010

PS3, Xbox 360. Bioshock 2 (B2) er nok et af de mest hypede spil i lang tid, og kan derfor næsten ikke undgå at skuffe. Udvikleren 2K har dog ramt, om end ikke plet, så ret tæt på. PEGI er 18 med ikoner for vold og sprog. Afgjort et voksenspil: 15+. De to vurderede versioner er indholdsmæssigt ens.

B2 byder på en videreførelse af historien fra B1 og man spiller denne gang en af de figurer man skulle nedlægge horder af i B1: Big Daddy. Man er på jagt efter sin "Little Sister" (som nærmest er at betragte som hans datter) i undervands-verdenen Rapture, 10 år efter begivenhederne i B1; Rapture er et forrygende mix af Art Deco, 1950'ernes sci-fi/horror, hippiekulturen fra 1960'erne og ikke mindst et soundtrack af gamle Django Reinhardt og Noel Coward numre - fantastisk! Det er dog en fordel at have spillet B1, da der lægges mange detaljer ud, som man ellers ikke forstår. B2 har en multiplayerfunktion, som byder på varianter af de typiske deathmatches og lignende, men indsat i Raptures regi føles de anderledes end normen. Det er dog singleplayerdelen som er blikfanget i spillet.

B2 er godt nok en shooter, men universet er så unikt at intet andet rigtigt ligner.

I B2 går grafik, gameplay, soundtrack og stemning op i en højere enhed. Spillet er fremragende og bør være på ethvert bibliotek. Det efterlader dog ikke helt samme "wow-effekt" som B1, da mystikken ved Raptures forunderlighed ikke er helt så udtalt, hvis man har spillet forgængeren.


Game reactor

Nr. 106 (2010)

af

af

Emil Ryttergaard

Nr. 106 (2010)