Bipersoner

Den norske forfatter fik meget fin omtale af sin første bog Skrænten, 2004, og denne hans anden roman er også et flot mesterstykke. Den bærer ganske vist præg af meget konstruktion, men når alligevel ind til læseren med de forskellige menneskeskæbner, der nærmest bliver krænget ud. Den mere eller mindre hemmelige hovedperson i romanen er guitaristen Thomas, hvis skæbne på mange måder har været hård, og har sat ham ud på et sidespor. Men Thomas er på en sær måde også biperson i romanen, der lader hans skikkelse vokse flimrende frem ved at lade hans livs bipersoner komme til orde. Det er sønnen Kjell, der bliver så rasende og ulykkelig over farens nye kæreste, at hans handlinger bliver katastrofale. Der er broren Ivar, der tidligere har svigtet Thomas på det groveste. Der er den nye svigerfar, der har måttet leve med sine svigt, og så er der Peter, den yngste søn, der har arvet en psykisk sygdom fra sin mor. Endelig optræder mod slut i romanen også historiens forfatter, som ikke rigtig kan styre sine romanfigurer længere. Alle personerne er bundet af følelser, de ikke kan gennemskue eller af en fortid, de ikke kan løbe fra. Bipersoner i deres eget liv. Som læser fascineres man af forfatterens store sproglige overskud, der i den grad definerer selve romanen og giver den et stort drive.

Læs hele vurderingen

Norsk roman af en ung, men meget velskrivende forfatter. Det er en vemodig, rørende og til tider barsk historie, som bliver hængende efter endt læsning. Som bogens titel antyder, er det bipersonerne, ...

Læs anmeldelse