Bøger / skønlitteratur til børn / heltesagn

Bjarke og Hjalte


Beskrivelse


Kæmpen Bjarke lover bonden Leif at se efter hans søn Hjalte. Det løfte holder han og snart er Hjalte ikke længere en splejs.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 1998

af

af

Lars Larsen

d. 12. juni 1998

Heltesagn er en ny serie letlæste mytologiske vikingehistorier af Orla Klausen, som vi kender fra bl.a. letlæsningsserien Kaptajn Rødskæg og en række historiske tegneserier. Det er en spændende historie om kæmpen Bjarke, der lover bonden Leif at tage sig af hans splejsede søn Hjalte, som er i tjeneste hos kong Rolf i Lejre. Han holder sit løfte og mere til. Ved historiens slutning har han gjort Hjalte til en kæmpe som sig selv. Historien foregår i et tegneserieunivers med drama og spænding i både tekst og billeder. De mange billeder i brune, grønne og gyldne nuancer giver den velskrevne historie vikingestemning og intensitet. Bogen er let at læse, og med sit indbydende omslag skal den nok blive fundet og læst af 9-10-årige, der kan lide en god og spændende historie.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 1998

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 12. juni 1998

Historierne om Rolf Krake på kongsgården i Lejre og hans bersærker er fortalt mange gange før, og på skolebiblioteket står mange af dem genfortalt af folk som Robert Fisker, Any Thyregod, Jørgen Liljensøe, Axel Olrik og senest af Niels Jensen i Danske heltesagn fra 1990 og Synnøve Lien i Danske heltesagn fra skatkisten fra 1994. Orla Klausen har valgt sin helt egen stil med et godt og mundret sprog udskrevet i korte fyndige sætninger. Han har illustreret så tæt, at historien næsten kan billedlæses, og det er der kommet en usædvanlig flot beretning ud af. Den er delt i tre bøger, og i den første præsenteres vi for kæmpen Bjarke, som får et mandfolk og en ven ud af drengen Hjalte, som i nogen udgaver af sagnet kaldes Høtt. De dramatiske episoder kan nydes af de unge læsere fra omkring 10 år, og læreren vil kunne finde nogle spændende vinkler på sprogets udvikling ved at sammenligne de mange udgaver af sagnet.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 42 (1998)

af

af

Jørgen Riskær Jørgensen

Årg. 115, nr. 42 (1998)