Bøger / faglitteratur til børn

Bjerge og højland


Beskrivelse


Opslagsbog om økosystemet bjerge og højland. Lær om klima, plantevækst, dyreliv, mennesker og bud på fremtiden gennem tekst, figurer og billeder. Om Rocky Mountains, Andelsbjergene, Alperne, Østafrikas højland og Himalaya.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2005

af

af

Ingrid Martlev

d. 1. aug. 2005

Bogen behandler emner der indgår i "Globale mønstre" og "Naturgrundlaget og dets udnyttelse" fra "Fælles Mål" for geografi i folkeskolen. I forbindelse med undervisningen er formidling nødvendig, og bogen kan ikke stå alene. Dens mange fagudtryk gør, at den først kan læses med forståelse fra 13 år. Bogen tager udgangspunkt i Rocky Mountains, Andesbjergene, Alperne, Østafrikas højland og Himalaya. Med disse bjergkæder belyses klima, planter, dyreliv og mennesker, samt et kapitel om naturprocessernes betydning for fremtiden. Læseren gives en forståelse af hav- og vindstrømmes indflydelse på landskabet, og de forskellige økosystemer, der opstår i bjergene og deres nærmeste omegn. Det er vanskeligt stof, som dog beskrives forståeligt, hvis læseren har nogen geografisk basisviden. Forrest i bogen er en "signaturforklaring" på, hvad hovedindholdet er i de forskellige faktabokse rundt på siderne. Bogen er illustreret med mange fotos med tekst, med kort og kortudsnit blandet med faktabokse og teksten. I en del opslag virker siden uoverskuelig og noget af teksten er vanskelig at læse, da den står direkte oven i illustrationerne eller på en grafisk bearbejdet billedbaggrund. Bogen kan anvendes i undervisningen og til projekt- eller emnearbejde.