Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bjergenes rødder


Beskrivelse


Fantasy. Den onde troldmand Zollzar har samlet det ødelagte dimensionsspejl, og dermed sluppet onde kræfter ud. De tre dværge må atter kæmpe mod dæmoner i drabelige slag. Vil de vinde?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2003

af

af

Else Lerche

d. 29. apr. 2003

Her er 4. bind i fantasy-serien Dværgenes krønike. Det overblik, man havde i bind 3, Heksen fra Morg, 2002, mister man lidt i første tredjedel. Den er lidt flimrende, fordi så mange enkelte dele med betydning for resten af handlingen introduceres. Herefter hænger den bedre sammen. Universet er genkendeligt, befolket med overnaturlige væsner, der udfører magiske hændelser i en stadig stigende spændingskurve. Inspirationen fra rollespil er tydelig. Teksten er skrevet i et kvikt og opfindsomt sprog. Landskaber træder tydeligt frem. Personernes karakteristika ligger fast fra de forrige bind. Forsiden er flot og dramatisk, layoutet svarer til de andre binds, og bagsideteksten giver indtryk af handlingen. Kortet over det mytologiske område er en god hjælp til at holde styr på det hele. Selvom de tre dværge endnu ikke har fundet Caspian Koks, vender de hjem, fordi de onde bjergmænd truer med at destruere dværgenes rige. Den onde troldmand Zollzar har samlet det ødelagte dimensionsspejl og nærer dermed de onde kræfter. Læsere af serien, fra 12 år, vil læse den i spænding og håbe på, at bind 5 kommer meget snart, for bogen slutter, da alt håb synes ude for dværgene. Slutningen får man i sidste bind. Er også velegnet til fritidslæsning i skolen.