Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bjergfolket


Beskrivelse


Fantasy. Snestorm og bjergfolket gør det svært at komme videre, men ved hjælp af tanken lykkes det for Shishu og Kitsune.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2011

af

af

Boy Olesen

d. 28. jan. 2011

Bøgerne henvender sig til børn fra ca. 2. kl. altså fra ca. 8-9 år og op til ca. 4-5. kl. altså op til ca. 11-12 år. Såvel drenge som piger vil finde disse bøger interessante.

Shishu er hovedperson i disse bøger, der er begyndelsen på en ny serie. Shishu er alene tilbage, da hendes landsby blev overfaldet af Shogunens samuraier. Børnene blev spærret inde bag Dæmonernes port. Efter en flugt kommer Shishu til en børnelejr. Shishu flygter. Det er denne "rejse" Shishu har begivet sig ud på, og som bringer hende sammen med Kitsune, der følger hende gennem alskens farlige situationer fx gennem en tunnel og på en metrostation med døde overalt. De går ombord i et tog, der kun ved hjælp fra en mystisk ræv og en flodbølge sætter sig i bevægelse og fører dem ud af tunnelen. Den videre færd foregår til fods i en snestorm, hvor de må søge ly. En tank pløjer sig gennem sneen. Den spændende historie skabes af et godt samspil mellem det læsevenlige sprog og de meget farverige, flotte og udtryksfulde illustrationer. Layoutet er af meget høj kvalitet, spændende forsider, lækker papirkvalitet ,i det hele taget bøger man har lyst til at se nærmere på.

Forlagets Kimura-serie kan sammenlignes med disse to titler, hvad angår historie, dramatik, sværhedsgrad og kvalitet. Eneste forskel er, at hovedpersonerne er henholdsvis en dreng og en pige.

En rigtig god begyndelse på en ny serie, hvor sprog, illustrationer, layout og historie går op i en højere enhed. Målgruppen vil blive begejstret.