Bøger / skønlitteratur til børn

Bjergtaget


Beskrivelse


Billedbog for større børn. Laust og Lea må ikke lege på højen, for deres mor og mormor siger, at de underjordiske skal have fred, ellers tager de menneskebørn. Men Lea går alligevel derop, for hvad kan der ske?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2019

af

af

Marianne Agger

d. 21. okt. 2019

Laust og Lea må ikke lege på højen, fordi de underjordiske skal have lov til at være i fred. Men hvad kan der ske? Medrivende billedbog om den bornholmske folketro for børn fra ca. 8 år. Velegnet til skolebrug.

Laust og Lea sidder i køkkenet, hvor deres mor og mormor forbereder aftensmaden. Laust og Lea vil ud at lege, og de voksne advarer dem om at lege på højen. De underjordiske skal have ro, ellers tager de menneskebørn som slaver. Lea er træt af at høre den samme historie, så hun løber alligevel op på højen, hvor hun bader i lyset fra solen, der er ved at gå ned. Lyset forandres, højen giver sig, og en lille kvinde kommer for at tage Lea med sig. Laust henter hjælp, og mormoren og moren bekæmper de underjordiske. Takket være Laust bliver Lea ikke "bjergtaget", men hun skal bage en kage til de underjordiske næste morgen.

Det er en fascinerende og eventyrlig historie, der fortælles i symbiose med den meget illustrative billedside med væmmelige hekselignende væsener, lysende øjne, grove ansigter og vild natur. Man kan godt blive lidt skræmt af at læse bogen og ved at kigge på illustrationerne, men det er på den gode, let-gysende måde.

Der er ikke mange billedbøger, der formidler den bornholmske folketro, så det er mest oplagt at sammenligne bogen med Dennis Gade Kofod og Aske Schmidt Rose egen Vildfaren, der også handler om Laust og Lea.


litteratursiden.dk

d. 28. nov. 2019

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 28. nov. 2019

Dennis Gade Kofod skaber liv i en gammel myte og gør fortællingen nutidig i både tekst og udtryk. Resultatet er en virkelig smuk billedbog til den lidt ældre målgruppe. Storesøster Lea, som næsten er ...