4 Jan Lööf-billedbøger fra 1970erne udgives i en ny indpakning, der signalerer billedbøger til de mindste: lille kvadratisk format og stift, solidt bind. Viktor bygger en bro ogFødselsdagsgaven findes i forvejen i Fortæl-mig bøgerne og de 2 andre kun som pixi-bøger. Indholds- og kvalitetsmæssigt er de 4 bøger temmelig forskellige. Historierne i Bjergtroldeneflytter ogFødselsdagsgaven er ret tynde og intetsigende - en bærende ide savnes. Det kan undre, at de genudgives. Den første handler om nogle bjergetrolde, som beslutter at flytte fra deres klippegrotte nedi skoven. Men her huserer skovtroldene. I den anden sejler Bent og Billy til Store-Drage-ø for at fange en drage, der kan holde vagt ved den gamle konges slot. De to andre bøger har langt bedre ogmere velfungerende historier. Pelles lommelygte fortæller enkelt om at være bange i mørke. En mørk aften skal Pelle hen til morbror Svend med pandekager. Så er det godt at have sin lommelygte med.Den kan afsløre og afdramatiseredet, som er uhyggeligt. Viktor bygger en bro er en forenklet, illustrativ version af temaet: byudvikling på bekostning af naturen. Viktor keder sig på sin øde ø ogbygger en bro. Øen invaderes af mennesker, fabrikker, røg, støj og møj, og Viktor må finde sig en ny fredelig ø. Fælles for alle bøgerne er Jan Lööfs karakteristiske farvetegninger. De har deresegen lidt naive charme og stil, og de passer fint til anvendelige og to lidt ligegyldige titler til de mindste billedbogsbørn.