Bøger / skønlitteratur til børn

Bjørn & Flora


Beskrivelse


Billedbog. Flora hjælper Bjørn i hans store have. En dag kommer hun for at overraske ham ved at servere morgenmad, men hun ser at alle blomsterne er væk. Nogen har plukket dem. Hvem kan det dog være?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2014

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 17. jan. 2014

Billedbog for børn mellem 3-6 år om kærlighed mellem to, i dette tilfælde ikke mennesker, men dyr - væsner, som er arketyper for en mand, Bjørn, og for en kvinde, Flora, med lidt nuancerede egenskaber. Omslag, forside og bagsidetekst dækker for indhold.

Bjørn er en bjørn og Flora er en fugl. De er nære venner. Bjørn elsker blomster, og de to venner arbejder sammen i Bjørns store have. Flora har kun en lille have, der hvor hun bor. En dag kommer Flora med morgenmad for at overraske Bjørn, og ser at alle blomsterne er plukket. Hun spørger alle naboerne, om de har plukket blomsterne, men de siger alle nej. Da Flora kommer skuffet tilbage, og går ind til Bjørn sidder han med alle blomsterne, og spørger om hun ikke vil komme og bo sammen med ham, for han elsker hende. Figurerne, dyr, er tegnede med konturstreger, og ikke alt er farvelagt, fx er baggrundene ofte hvide. Historien er enkel og sød, og fungerer umiddelbart til målgruppen ganske fornuftigt. Der er gentagelser i historien og illustrationerne fungerer i forhold til historien. PS; Flora siger ja, og den slutter med ordene; "Og de nyder kærligheden. Dag og nat". Bagest opslag med hvad navnene Bjørn og Flora og blomsterne betyder. Forfatter/illustrator kendes for hendes serie af billedbøger om Anton, fx Anton er kilden, 2013.

Tematisk ligner Verner og Vuf fra 2012 lidt.

Denne billedbog er et godt sted at begynde, hvis man vil præsentere målgruppen for begrebet kærlighed.