Bøger / skønlitteratur til børn

Bjørne brødre


Beskrivelse


Billedbog efter filmen af samme navn. Kenai, den yngste af tre brødre, skal gennemgå sin voksenindvielse. Her får han bjørnen som totem. Da han i vrede forlader ceremonien bliver det begyndelsen på en skæbnesvanger rejse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2004

af

af

Walther Knudsen

d. 16. jan. 2004

Billedbog. Disneystudierne producerer i disse år tegnefilm hurtigere end nogen kan sige "animationstegning". Seneste output er Bjørne brødre som er henlagt til istiden. Vores helte er de tre forældreløse brødre: Sitka, Denahi og den yngste, Kenai. Da Kenai skal gennemgå sin voksenindvielse får han til sin store ærgrelse, bjørnen til totem. I vrede forlader han ceremonien og ender i en gletcherspalte. Brødrene hjælper ham op, men den ældste bliver i kampens hede offer for en bjørn. Kenai drager ud for at hævne ham, men bliver på mystisk vis forvandlet til en bjørn. I den skikkelse bliver han dels ven med en bjørneunge dels genstand for sin brors forfølgelse. Efter mange strabadser og faretruende episoder løses konflikten, men Kenai vælger at beholde sin identitet som bjørn. Handlingen er altså ikke af de enkleste, så der er tale om en bog for de ældste billedbogslæsere. Billedsiden bærer tydeligt præg af sin herkomst som animationsfilm, men egentlig ikke specielt disneysk. Menneskene er tegnet med inspiration fra eskimoer eller inuitter for at være politisk korrekt. Stilen giver mig mindelser om kinesiske tegnefilm.