Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Bjørneklo


Beskrivelse


Søren Stål, professionel stuntman og vovehals, skal medvirke i filmen "Motorplæneklippermassakren". Han går med ildhu til opgaven, som bliver langt mere vanvittig og dramatisk end nogen havde kunnet forestille sig.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 18. dec. 2018

Vi lærte Søren Stål at kende i den første bog i serien, der bar titlen Kæber af stål. Søren er stuntman og kaster sig med dødsforagt og forbilledligt engagement ud i de mest afsindige opgaver.Således også her i bog nr. 2. Livsfarlige motorplæneklippere og pandabjørne og en baronesse i løvekostume er kun nogle af ingredienserne i denne historie, der ligesom forgængeren i nogen gradunddrager sig mulighed for referat på baggrund af historiernes vanvittige scener. Forfatterens let genkendelige stil og. tydelige forkærlighed for farcen og crazykomikken har mange fans hos storeog små, og Søren Stål vil sikkert også denne gang få disse til at more sig. Efter min opfattelse har C.O. i Bjørneklo været noget ukritisk med indfaldene, således at bogen på mig nok virker crazy -men desværre ikke så komisk, ihvertfald fandt jeg forgængeren skæggere. Gode illustrationer i sort-hvid streg og klar typografi. Selvlæsning fra 4. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Irene Sloth Sørensen

d. 18. dec. 2018

Endnu en lille letlæst historie om stuntmanden Søren Stål, der tager sit arbejde særdeles seriøst og altid gerne vil give sine arbejdsgivere noget ekstra for pengene. Det er en fuldstændigvanvittig historie - ren og skær underholdning - men ganske morsomt lavet. C.O. mestrer den crazy-humoristiske stil til fulde og formår med små virkemidler at skildre de mange mere eller mindreskøre personer. Bogen vil være meget velegnet til oplæsning og selvlæsning for de 10-14-årige. Søren er hyret som stuntman til en film med den yderst malende titel »Motorplæneklippermassakren« .Det må gå galt, når man betænker hvilken vovehals Søren er. Han får kam eller rettere motorplæneklipper til sit flotte røde karseklippede punk-hår, men som der står »Gud mildner luften for deklippede får«, så Søren går med frisk mod til den næste opgave og ender iført Panda-dragt i Zoologisk Have. Lennart Forups forsideill. er appellerende og signalerer fint bogens indhold.