Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Bjørnen, som ikke havde været der før


Beskrivelse


Billedbog. Der var engang en kløe, der kradsede sig op ad et træ. Pludselig blev den til en bjørn. Bjørnen havde et papir i lommen, hvor der stod "Er du mig?". Det ville bjørnen finde svar på ude i verden.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2015

af

af

Marianne Agger

d. 17. mar. 2015

En usædvanlig smuk, livsglad og poetisk billedbog om en "meget sød, lykkelig og rigtig flot" bjørn, der går ud i verden for at finde ud af, hvem han er. Til oplæsning for børn fra 5 år, men ældre børn vil også få meget ud af at læse den selv.

Bogen begynder med, at der var en kløe "dengang, der var engang". Kløen begyndte at kradse sig op ad et træ, og pludselig lignede kløen en bjørn med pels, arme, ben og snude. Bjørnen var forvirret. I lommen havde han et stykke papir, hvor der stod "Er du mig?". Det ville bjørnen gerne finde ud af. Han gik ud i verden, mødte andre dyr og kom til sidst til et svar. Bogen er israelske Oren Lavies debut. Han er sanger, sangskriver og dramatiker. Illustratoren, Erlbruch, kendes især for Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved.

Jeg er vild med denne bog! Den har de mest fantastiske, æstetisk smukke tegninger. Det er sådan nogle, jeg har lyst til at have hængende på min væg. Teksten er godt skruet sammen, og den eventyrlige handling er fin og finurlig på en unik måde. Den er også humoristisk med sjove dialoger og diskussioner imellem dyrene. Man falder pladask for den charmerende, naive og optimistiske bjørn, der ser verden på sin helt egen måde.

Er man Peter Plys-fan, vil man sikkert også kunne lide denne bog, der også indeholder underfundige og filosofiske elementer og masser af sødme samtidig med, at der er lidt at fundere over. Der er bestemt plads til begge bjørne på bibliotekerne.


Jyllands-posten

d. 25. aug. 2015

af

af

Marie Theilmann

d. 25. aug. 2015