Bøger / skønlitteratur / roman

Blåtårn : en historisk roman


Beskrivelse


Historisk roman. Islændingen Gudmundur Andresson udfordrer tidens strenge moral og sætter sig op mod gejstligheden. Det sender ham i 1649 i fængslet Blåtårn i København, hvor en dødsdom måske venter.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2008

af

af

Lone Krøgh

d. 12. nov. 2008

Finurlig og interessant historisk roman om en oprørsk og utilpasset islænding i det 17. århundrede. Romanen kan læses for pålydende eller som en tidløs fortælling om ikke at ville bøje sig for en urimelig skæbne og om at holde fast i sig selv, uanset hvad prisen måtte blive. Forsiden i brunt og blåt er måske ikke umiddelbart lige i øjet, men ved nærmere eftersyn er den ikke så tosset endda.

Gudmundur Andresson (1615-54) er en virkelig person, degn, digter og sprogforsker, der som jeg-fortæller og hovedperson får mæle i denne roman. Gudmundur er af fattig æt, men bliver ved et tilfælde alligevel en veluddannet mand ud i sprog og teologi. Altid lægger han sig ud med autoriteterne, disputerer og skriver smædesange, hvilket fører til mange problemer og intet embede. Hans oprørstrang mod tidens stramme moralkodeks og mod verdslige overmænd sender ham i 1649 til fængslet Blåtårn i København, hvor der måske venter en dødsdom. Blåtårn er interessant og underholdende læsning for historisk interesserede. I et fint sprog giver den et levende indtryk af datidens Island og af de resolutte islændinge, og jeg fik næsten lyst til at genopfriske nogle af de gamle sagaer.

Thorarinn Eldjárn, født 1949, er en af Islands mest kendte og produktive forfattere. Blåtårn er fra 1996 og den første, som bliver udgivet på dansk. I 1999 blev den nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Fin historisk roman fra 1600-tallets Island om en mand, der til det yderste vil slås for det, som han tror på og står for.


Politiken

d. 29. nov. 2008

af

af

Søren Vinterberg

d. 29. nov. 2008


Berlingske tidende

d. 6. jan. 2009

af

af

Eva Pohl

d. 6. jan. 2009


Kristeligt dagblad

d. 9. jan. 2009

af

af

Claus Grymer

d. 9. jan. 2009


Weekendavisen

d. 4. juni 2009

af

af

Lars Bonnevie

d. 4. juni 2009