H. indleder sine erindringer på traditionel vis med præsentation af sin baggrund: Familie, barndom og skolegang. Der fortsættes kronologisk: Universitet, præstegerning, spejderarbejde, besættelse, Sct. Lukas, Zahles seminarium, involvering i politik via skolelovgivningen, folketinget 1957 -1960. Man mærker engagement bag det skrevne, men læseren inddrages kun til en vis grad; der fornemmes en distance, som dog undertiden mindskes (1. møde m. en flygtningelejr, foredragsrejse blandt danske i Argentina, FN-delegeret). For den politisk interesserede er det begrænset, hvad der er at hente ud over en ret grundig beskrivelse af regeringsfor-handlingerne i 1957 set fra Venstres gruppeværelse og H.s opfattelse af forholdet mellem Erik Eriksen og Th. Kristensen.