Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blækmagi. Bind 1

Bind 1 af Blækmagi

Beskrivelse


Fantasy. Ilddanseren Støvfinger er desperat efter at vende tilbage til sin egen verden - Blækverdenen. Han får muligheden, da han bliver læst ind i den historie, han havde forladt for mere end 10 år siden. Også Farid og Meggie bliver læst ind i historien, og her møder de bogens forfatter Fenoglio, der nu lever i sin egen historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2009

af

af

Vera Jensen

d. 25. feb. 2009

Bogen henvender sig til fantasy-læsere fra 12 år, og voksne fantasy-fans vil også få udbytte af bogen. Forsiden signalerer lødig fantasy, og fantasylæsere vil måske allerede være fortrolige med andre af Cornelia Funkes værker- især forgængeren Blækhjerte.

Forfatteren har tidligere gjort sig positivt bemærket med forgængeren til dette værk Blækhjerte, 2007 samt Tyvenes herre, 2004. Det er velskrevet og fantasifuld fantasy med et godt, originalt plot samt en stemningsfuld og til tider bevægende historie. Hvert kapitel indledes med et citat fra diverse litterære værker. Personerne er udførligt beskrevne med gode personkarakteristikker og en løbende udvikling af personernes modenhed og psyke. Den enkle og stilfulde forside signalerer umiddelbart lødig og gedigen fantasy. Foran i bogen er der det obligatoriske kort over Blækverdenen, dernæst er der en grundig beskrivelse af bogens hovedpersoner og diverse bipersoner. Hvert kapitel indledes med et citat fra andre litterære værker. Bogen har fine små illustrationer og vignetter.

Bogens læsere vil også synes om Cornelia Funkes øvrige bøger som fx to-bindsudgaven Blækhjerte, 2007 og Tyvenes herre, 2004. Anbefales kan også Terry Pratchetts frodige og fabulerende fantasy-serie Diskverden samt Paul Stewarts og Chris Riddells spændende fantasyserie En historie fra Kanten.

Det er en meget velskrevet og fængslende fantasy-bog, der henvender sig til både drenge og piger fra 12 år.