Bøger / skønlitteratur til børn

Blækspruttens missiler


Beskrivelse


Nils er på stranden med moster og Ditte. Ditte finder et vættelys, og moster forklarer, at det er en forstenet blæksprutte. Det sætter gang i Nils' fantasi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Steen Agger

2006

Billedbog til oplæsning fra femårsalderen og til selvlæsning fra ca. ni år. Nils er med sin søster og moster på fossiljagt på stranden. De finder et "missil", et vættelys, og mosteren fortæller, at det er en forstening af et blæksprutteskelet. Det tror Nils ikke på, men da han sniger sig ud for at bade, oplever han på forunderlig vis, hvordan han som blæksprutte svømmer omkring i havet. Blæksprutten møder andre blækspruttearter, muslinger og søpindsvin og finder til sidst en søstjerne og nogle "missiler" fra afdøde blæksprutter. Blæksprutten kaster "missilerne" efter en angribende haj og slår den med søstjernen. Her afbrydes Nils' drømmesyn af en bekymret moster, som bebrejder Nils, at han bader alene og kaster sten efter hende. Søstjernen har han stadig i hånden. Den mangler dog en arm! Bogen er illustreret med lidt grove, men ganske dekorative akvarellignende farvetegninger. Bogen skal ifølge forlaget kunne bruges som faglig læsning i skolen sammen med en endnu ikke udkommet faktabog. Det har jeg ikke mulighed for at bedømme, men i sig selv er nærværende bog fiktion.