Spil / computerspil

Blasphemous


Beskrivelse


Brutalt og stemningsfuldt 2D platformsspil i retrostil, hvor krigeren "The Penitent One" skal nedkæmpe horder af fjender i et religiøst-inspireret fantasyunivers. For unge og voksne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2021

af

af

Martin W. Hansen

d. 16. juli 2021

Metroidvania med en dosis "Dark souls" og en tung atmosfære af vestlig religiøsitet, skaber baggrund for en brutal og blodig titel. For dem der kan lide genren og den flotte pixelerede grafikstil.

I en verden præget af religiøst kaos, vågner spilleren i skikkelse af The Penitent One i et hav af sine egne, faldne brødre. I tavshed trækker han sit sværd "Mea Culpa" og begiver sig gennem et forladt Citadel, i søgen efter sin skæbne og (måske) forladelsen af sine synder. Foran ham venter dog både de største mirakler og de mest rædselsvækkende monstre. Spillet er et side-scrollende action-platformspil i metroidvania-lignende retrostil. PEGI: 16 og grundet sin meget voldsomme, visuelle stil anbefales den primært til voksne spillere.

Et meget flot og atmosfærefyldt spil som vil begejstre dem der normalt kan lide genren. Grafisk er der ikke den store forskel på versionerne til PS4 og til Switch-konsollen, hvilket må betegnes som en stor ros til Switch-versionen, som også er flot håndholdt.

For dem der kan lide spil som Bloodstained - ritual of the nightDead cells og Dead cellsFor dem der kan lide spil som Bloodstained - ritual of the night og .


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 2021

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 12. juli 2021

Brutalt og stemningsfuldt 2D platformsspil i retrostil, hvor krigeren "The Penitent One" skal nedkæmpe horder af fjender i et religiøst-inspireret fantasyunivers. For unge og voksne.

Spillet er et 2D platformsspil i Metroidvania-genren. Spilleren skal bekæmpe store mængder fjender, undgå fælder og indsamle bonusgenstande. Man tjener point ved at besejre fjender, og pointene kan fx bruges til opgradering via et skilltree eller til at købe nyt udstyr i butikker undervejs. Spillet udkommer i en deluxe edition, som udover spillet indeholder en lille plakat, et ark klistermærker samt nogle ekstra digitale ting (bl.a. soundtrack og artbook).

Hovedvægten i spillet er lagt på kamp, og spillet henvender sig til fans af udfordrende retro-platformsspil. Spillet er ikke linært, og man vil ofte være nødt til at vende tilbage til tidligere områder, når man er blevet stærkere. Spillet er ret svært, og der er ikke flere sværhedsgrader at vælge imellem. Man kan dog heldigvis gemme spillet undervejs ved særlige savepoints. Grafikken er i pixeleret retro-stil. Atmosfæren er meget mørk og dyster, og der er en stærkt religiøs og gotisk stemning i scenarierne. Krigeren skal sone sine synder ved at slå fjender ihjel, og der er rosenkæder, relikvier og andre religiøse genstande rundt omkring. Fjenderne er varierede og fantasifulde. PEGI: 16 samt ikon for vold.

Spillet minder om de klassiske "Castlevania"-spil, og universet er inspireret af "Dark souls"-spillene.