To journalister, Betina Bendix og Lene Løvschall, har gennemført 20 interviews á 38 timer med de fire hårdest dømte danskere fra Blekingegade-banden. Udover disse samtaler har forfatterne ogsåtalt med advokater, politi, fængselsvæsen og politiske organisationer. Det færdige manuskript er gennemlæst af de fire inden offentliggørelsen! Hvad kan man så bruge denne bog til? Den føjer intetnyt til selve de dramatiske begivenheder, som i forvejen er velkendte i offentligheden. Til gengæld giver den et forsøg på at forklare baggrunden for de dømtes handlinger samt deres egenforklaring. Ikke bortforklaring, for de angrer intet. Bogen er totalt på de fire dømtes egne præmisser og formidlet forbavsende ukritisk af de to journalister. Forfatterne lider af et RobinHood-syndrom, men bogen er på trods heraf både velskrevet og veldisponeret. Hensigten, siger de, har været dels at vurdere de politiske handlinger, der endte med en betjents død, og dels at vurderede dømtes moralbegreber.