Bøger / faglitteratur

Blitzkrig


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2015

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 27. feb. 2015

Anden del af den nye illustrerede verdenshistorie om 2. verdenskrig, med serien "En verden i krig". For den alment historieinteresserede.

Hvor første del fokuserede på nazisternes magtovertagelse i 1933, beskriver dette bind Hitlertysklands angreb på først Polen i 1939 og siden Danmark, Norge, Belgien, Holland og Frankrig i foråret 1940. Angrebskrigen får betegnelsen "blitzkrig", og ophavsmanden til denne krigsform er general Heinz Guderian, der ville noget andet end den udmarvende skyttegravskrig, der blev kendetegnet for 1. verdenskrig. Nu gælder det massivt angreb med kampfly fra luften og hurtige, kraftige og mobile panserkøretøjer støttet af infanterisoldater på jorden, hvilket fx Frankrig fik at mærke. I bogen også beskrivelser af vinterkrigen i Finland, krigen på havene og besættelsen af Norge.

Teksten er ikke svær at læse, og illustrationerne er spændende og godt sat op. Meget interessant at læse om modstanden mod den tyske invasion i Norge, hvor der i Larvik også deltog engelske og franske tropper. Men det er fortsat svært at acceptere en historiebog uden en eneste kildeangivelse.

Kan sammenlignes med Anden verdenskrig. Det Tredje RigeDet Tredje Rige i Eddy Bauers serie om 2. verdenskrig eller den samme titel i en anden Bonnier-serie, "Historiens højdepunkter" Det Tredje RigeKan sammenlignes med Anden verdenskrig. i Eddy Bauers serie om 2. verdenskrig eller den samme titel i en anden Bonnier-serie, "Historiens højdepunkter" .