Bøger / faglitteratur

Bliv ven med din have


Beskrivelse


Anvisninger på haveindretning under overskrifterne: Den spiselige have, den blomsterende have, den sjove have, slapperhaven samt den lille have.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2012

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 12. apr. 2012

Henvender sig bredt til den, der skal i gang med at indrette og planlægge have med gode forslag, der også levner tid til andre projekter. Forsiden formidler indholdet fint.

Forfatteren er oprindelig uddannet på Designskolen og er nu blandt andet havedesigner. Bogen er opdelt i temaer; den spiselige have, den blomstrende have, den sjove have, slapperhaven og den lille have, så der er lidt for enhver smag. Udover forslag til havens indhold findes der i afsnittet om den spiselige have, der er det mest omfattende, også opskrifter. Den blomstrende have kommer med forslag og tegninger til forskellige bede og den sjove have har primært fokus på børnene. Hvert kapitel afsluttes med et "do it yourself" tema. Teksten er let tilgængelig og brudt op i mindre afsnit. Fotografierne er flotte, men primært med fokus på enkeltafgrøder og enkelte blomster/planter. Det eneste, jeg savner, er fotos af bede/områder i haven, så man bedre kan se, hvordan de enkelte planter og blomster spiller sammen med hinanden.

Der findes mange fine havebøger. Denne minder en del om Ny i haven : fra drøm til virkelighed af Karina Demuth.

Fin farverig inspirerende havebog, der kommer omkring mange af havens aspekter og muligheder.


Kristeligt dagblad

d. 31. mar. 2012

af

af

Mia Petersen

d. 31. mar. 2012