Om Balkankrigene 1912-1913, der drejede sig om Osmannerrigets besiddelser i Østeuropa. Disse konflikter var en reel optakt og medvirkende til 1. verdenskrigs udbrud og forløb. Dette glemte kapitel belyses i denne bog. For historieinteresserede.
Gennem breve, dagbøger og andre overleveringer fra sygeplejersker, læger, korrespondenter og fotografer, fortæller forfatter og journalist Tommy Heisz historien om Balkankrigene i 1912-1913. Nationalistiske strømninger på Balkan ønskede at få fjernet Osmannerrigets magt på Balkan og drive dem ud af Europa. 1. Balkankrig begyndte i 1912, da Montenegro angreb Osmannerriget. Senere trådte Bulgarien, Grækenland og Serbien ind i krigen. 2. Balkankrig begyndte i 1913, da Bulgarien angreb Serbien og Grækenland. Dette gik ikke efter planen og herefter angreb Rumænien Bulgarien. Osmannerne søgte også at generobre det tabte og de nye grænsedragninger kom til at bestemme forholdet til stormagterne i 1. verdenskrig.
Indsigtsfuld fortælling om et emne, som ikke ofte fylder så meget i historien om optakten til 1. verdenskrig. Gennem det meget personlige og forskelligartede kildemateriale, formidles en kompleks historie om magt, nationalitet og historie. Vil interessere historieinteresserede i almindelighed, interesserede i 1. verdenskrig i særdeleshed.
Umiddelbart er denne den første samlede bog om emnet på dansk. I Det urolige Balkan formidles der også om dele af emnet.