To skridt frem og ét tilbage. Sådan er fortælletempoet i serien om Blueberrys unge år, hvor man følger hovedpersonens anstrengelser for at tilføje Sydstaterne mærkbare nederlag. I det nyealbum kommer Blueberry og hans venner dog ikke udaf stedet i deres forsøg på at bane vejen ud mod havet for nordstatshæren. Intrigen rummer action for alle pengene, og vores venner får da også tilslut ram på overskurken fra de seneste 4 albums. Men under den buldrende overflade sker der for lidt, og det er Corteggianis grundlæggende problem i forhold til den oprindelige Blueberry-forfatter,Charlier, som langt bedre formåede at gøre de intense liv-eller-død-dramaer nærværende. Af de forskellige Blueberry-udløbere er denne version dog fortsat den, der ligner udgangspunktet mest, og detskyldes ikke bare de talrige indlagte Blueberry-eder: 'Blast it', 'Bloody hell', osv. Wilsons realistiske streg, med flittig brug af skraveringer, samt en glimrende, atmosfæreladet farvelægningligger meget tæt op adGirauds egen stil (undertiden lidt for tæt, når Wilson glemmer, at det faktisk er den unge Blueberry, han tegner), og det gør læsningen til en æstetisk nydelse for unge ogvoksne fans af den farverige løjtnant. Men en kraftigere tematisk opstramning er påkrævet, hvis resultatet skal op på den oprindelige series kvalitetsniveau.